Tjek håndværker Blog Prisestimat Kontrakter Log ind

Standardisering

Sådan kategoriserer Bygpas data

Bygpas vurderer ikke virksomheder. Vi viser nøgletal og inddeler dem i de samme tre kategorier for alle virksomheder — beregnet efter almindeligt anerkendte formler. Her er præcis hvordan tabellerne er sat sammen, så du selv kan gå tallene efter.

Hvorfor en standardiseret kategorisering

Bygpas behandler ikke oplysninger med henblik på at bedømme den enkelte virksomheds økonomiske soliditet eller kreditværdighed. Vi videregiver tal — og inddeler dem i kategorier der er ens for alle.

Det er en bevidst afgrænsning. Datatilsynet har fastslået at videregivelse af standardmæssige finansielle nøgletal, beregnet efter almindeligt anerkendte formler og præsenteret med en fast inddeling der gælder samme måde for alle virksomheder, ikke i sig selv udgør en kreditvurdering. Det gør at vi kan vise tallene — men det kræver at inddelingen er offentlig, fast og uden individuel justering. Derfor denne side.

Tre principper står bag tabellerne herunder:

Samme tabel for alle. Vi har én inddeling pr. nøgletal — den gælder for ApS'er som A/S'er, for nye som gamle, for små som store. Vi justerer ikke grænser efter branche, størrelse eller alder.

Almindelig anerkendt formel. Hvert nøgletal beregnes ud fra den standardform der bruges af Erhvervsstyrelsen, danske revisorer og lærebøger i regnskabsanalyse.

Ingen Bygpas-fortolkning. Tallene placeres i en kategori. Bygpas tilføjer ikke en konklusion oven på.

Soliditetsgrad

Soliditetsgraden viser hvor stor en del af virksomhedens samlede aktiver der er finansieret af egenkapital frem for gæld. Den beregnes ud fra de seneste offentliggjorte årsregnskabstal.

Formel Soliditetsgrad = Egenkapital / Samlede aktiver × 100

Vi henter egenkapital og samlede aktiver direkte fra det offentlige årsregnskab. Vi inddeler resultatet i tre kategorier:

Kategori Interval Hvad det betyder rent regnskabsmæssigt
Lav under 20 % Egenkapitalen udgør mindre end en femtedel af de samlede aktiver.
Middel 20–40 % Egenkapitalen udgør mellem en femtedel og to femtedele af de samlede aktiver.
Høj over 40 % Egenkapitalen udgør over to femtedele af de samlede aktiver.

Inddelingen følger den almindeligt anvendte tre-trins-tabel i danske regnskabslærebøger og hos Erhvervsstyrelsens værktøjer til forholdstal.

Kategorien er en mærkat på et tal — ikke en udtalelse om hvordan virksomheden klarer sig. To virksomheder i samme kategori kan have meget forskellige forretningsmodeller, og kategorien siger ikke noget om hvilken af dem du skal vælge.

Gældskvote

Gældskvoten viser forholdet mellem virksomhedens samlede gæld og dens egenkapital. Den er det modsatte synspunkt på samme regnskab som soliditetsgraden — hvor soliditetsgraden viser egenkapitalens andel, viser gældskvoten gældens vægt.

Formel Gældskvote = Samlet gæld / Egenkapital

Vi henter samlet gæld (langfristede + kortfristede gældsforpligtelser) og egenkapital direkte fra det offentlige årsregnskab. Vi inddeler resultatet i tre kategorier:

Kategori Interval Hvad det betyder rent regnskabsmæssigt
Lav under 1,0 Samlet gæld er mindre end egenkapitalen.
Middel 1,0–3,0 Samlet gæld er mellem én og tre gange egenkapitalen.
Høj over 3,0 Samlet gæld er mere end tre gange egenkapitalen.

Inddelingen følger gangbare grænser i dansk regnskabsanalyse og finansiel nøgletalsundervisning. Tallet 1,0 svarer til at egenkapital og gæld er lige store; 3,0 svarer til at gælden er tre gange egenkapitalen.

Hvis egenkapitalen er negativ — altså nul eller mindre — kan gældskvoten ikke beregnes meningsfuldt. I så fald viser vi felt-status “ikke beregnelig” og henviser til selve regnskabstallene.

Afkastningsgrad

Afkastningsgraden viser forholdet mellem årets resultat og virksomhedens samlede aktiver — altså hvor stort et regnskabsmæssigt resultat de samlede aktiver har givet i det seneste regnskabsår. Den beregnes ud fra de seneste offentliggjorte årsregnskabstal.

Formel Afkastningsgrad = Årets resultat / Samlede aktiver × 100

Vi henter årets resultat og udleder samlede aktiver fra det offentlige årsregnskab. Vi inddeler resultatet i tre kategorier:

Kategori Interval Hvad det betyder rent regnskabsmæssigt
Lav under 2 % Årets resultat udgør mindre end 2 % af de samlede aktiver.
Middel 2–10 % Årets resultat udgør mellem 2 og 10 % af de samlede aktiver.
Høj over 10 % Årets resultat udgør over 10 % af de samlede aktiver.

Inddelingen følger gangbare grænser i dansk regnskabsanalyse for forholdet mellem resultat og aktiver. Årets resultat kan være negativt; i så fald falder tallet i kategorien “lav”.

Kategorien er en mærkat på et tal — ikke en udtalelse om hvordan virksomheden klarer sig. Et enkelt regnskabsår kan være påvirket af engangsforhold, og kategorien siger ikke noget om virksomhedens fremtid.

Resultatgrad

Resultatgraden viser forholdet mellem årets resultat og virksomhedens nettoomsætning — altså hvor stor en del af omsætningen der bliver til regnskabsmæssigt resultat. Den beregnes ud fra de seneste offentliggjorte årsregnskabstal.

Formel Resultatgrad = Årets resultat / Nettoomsætning × 100

Vi henter årets resultat og nettoomsætning direkte fra det offentlige årsregnskab. Vi inddeler resultatet i tre kategorier:

Kategori Interval Hvad det betyder rent regnskabsmæssigt
Lav under 2 % Årets resultat udgør mindre end 2 % af nettoomsætningen.
Middel 2–8 % Årets resultat udgør mellem 2 og 8 % af nettoomsætningen.
Høj over 8 % Årets resultat udgør over 8 % af nettoomsætningen.

Inddelingen følger gangbare grænser i dansk regnskabsanalyse for overskudsgrad. Mange selskaber oplyser ikke nettoomsætning i deres regnskab; når tallet mangler, beregner vi ikke resultatgraden og viser feltet slet ikke.

Kategorien er en mærkat på et tal — ikke en udtalelse om hvordan virksomheden klarer sig. Branchernes typiske resultatgrad varierer meget, og kategorien justeres ikke efter branche.

Trustpilot og Google — direkte videregivelse

Trustpilot- og Google-ratings er tal som virksomhederne selv samler ind fra deres kunder på offentlige platforme. Bygpas videregiver disse tal som de står — uden Bygpas-fortolkning, uden vægtning, uden omregning.

For hver platform viser vi to felter:

  • Samlet rating — den gældende score som platformen selv beregner og publicerer (typisk 1–5 stjerner).
  • Antal anmeldelser — det antal anmeldelser platformen oplyser at scoren bygger på.

Vi opretter ikke vores egen kategori-inddeling for Trustpilot og Google. Tallene står som de er, med tydelig kildeangivelse og dato for hentning. Hvis en virksomhed ikke har en profil på en platform, viser vi felt-status “ingen profil fundet”.

Ved klik på et rating-felt linker vi videre til den aktuelle profilside hos Trustpilot eller Google, så du selv kan læse de underliggende anmeldelser i deres oprindelige kontekst.

Hvad kategoriseringen ikke siger noget om

Tabellerne ovenfor inddeler tal i kategorier. De siger noget om regnskabet og om de offentlige rating-platforme. De siger ikke noget om virksomheden i bredere forstand.

Konkret: en kategori på denne side er ikke et udsagn om noget af følgende.

  • Det håndværksmæssige niveau eller kvaliteten af det udførte arbejde.
  • Hvor pålidelige medarbejderne er, hvor punktligt der mødes op, eller hvordan kommunikationen er undervejs i et projekt.
  • Hvor tilfredse tidligere kunder har været med relationen til virksomheden.
  • Virksomhedens fremtidige økonomiske udvikling eller dens evne til at levere et givet projekt.
  • Om virksomheden er det rette valg til netop dit projekt — det afhænger af projektets art, størrelse, tidsplan og personlige kemi.
  • Om virksomhedens ejere, ledelse eller medarbejdere er hæderlige eller troværdige.
  • Hvilken pris du kan forvente på et givet stykke arbejde.
  • Om der findes ikke-offentlige forhold — verserende tvister, interne forhold, planlagte ændringer — der kan være relevante.

Bygpas videregiver altså data og inddeler tal. Bygpas vurderer ikke virksomheder, og en kategori-mærkat skal ikke læses som en anbefaling, en frarådning eller en vurdering af kvalitet eller troværdighed.

Datatilsynets vejledning som grundlag

Rammen for hvad vi må vise — og hvordan — tager udgangspunkt i Datatilsynets praksis om standardiserede nøgletal og kreditoplysningsvirksomhed.

Datatilsynet har slået fast at videregivelse af standardmæssige finansielle nøgletal — beregnet efter almindeligt anerkendte formler og præsenteret efter en fast, standardiseret inddeling der gælder samme måde for alle virksomheder — ikke i sig selv anses for omfattet af de særlige regler for kreditoplysningsbureauer i databeskyttelsesloven. Dette forudsætter blandt andet at hjemmesiden indeholder en tydelig forklaring på hvordan tallene inddeles. Det er denne side.

Du kan læse mere om Datatilsynets praksis og dansk regulering på tilsynets egen side: datatilsynet.dk.

Behandlingsgrundlaget for de personoplysninger der indgår på opslagssiderne er dokumenteret i vores privatlivspolitik.

Hvis du mener tabellen er forkert

Inddelingerne ovenfor er bevidst valgt og bevidst statiske. Hvis vi på et tidspunkt ændrer en grænse eller tilføjer et nøgletal, opdaterer vi siden samtidig — gamle opslag genberegnes ikke bagudrettet uden at det fremgår tydeligt.

Mener du at en kategori-tabel er forkert — for eksempel at en grænse er sat anderledes end almindelig dansk regnskabspraksis — eller at et tal i et opslag er hentet forkert fra dit regnskab, så skriv til hej@bygpas.io. Vi behandler henvendelsen og dokumenterer udfaldet.