Hvor sund er den danske håndværkerbranche egentlig? Hvor mange virksomheder går konkurs? Hvor mange klagesager afgøres hvert år? Vi har samlet de centrale tal fra offentlige kilder — Danmarks Statistik, Byggeriets Ankenævn og CVR-registret — så boligejere og journalister kan se, hvad tallene faktisk viser.
Tallene herunder stammer fra offentligt tilgængelige kilder og er afrundet. Vi nævner ingen firmanavne og fremhæver ingen enkeltpersoner. Målet er at give dig et fakta-tjek af branchen — hvad der er dokumenteret, og hvad der ikke er.
Tre tal fra offentlige kilder
Hvis du kun har tid til at læse tre ting fra denne side, så lad det være de følgende. De forklarer, hvorfor det er værd at bruge et par minutter på at tjekke en håndværker, inden du skriver under.
Langt de fleste danske håndværkere driver seriøse og velfungerende virksomheder. Men branchen har et vedvarende niveau af konkurser og klagesager, som boligejere sjældent ser før de står midt i projektet. Det er netop derfor det er svært at danne sig et overblik på mavefornemmelse alene — de fleste indikatorer du bør tjekke ligger i offentlige registre, som de færreste har tid til at gennemgå selv.
Sådan vurderer Bygpas en virksomhed
NB: Dette indlæg er fra Bygpas' tidligere produktversion med scoring-model og er DEPRECATED. Bygpas vurderer ikke længere virksomheder — vi viser data fra 6 offentlige kilder og lader boligejeren konkludere selv. Se vores nuværende metode. De fleste danske håndværkere driver seriøse virksomheder, men de offentlige kilder viser et betydeligt antal der enten har økonomiske udfordringer, kort historik eller begrænset omdømmehistorik.
Seks dimensioner i Bygpas' scoring
Sådan er vægtningen fordelt i vores model.
Det mest talende er, at mange virksomheder ligger i mellemgruppen — hverken oplagte indikatorer du bør tjekke eller sikre valg. Det er her, nuancerne bliver vigtige — og det er her, man som boligejer har mest at vinde ved at læse detaljerne frem for bare at stole på en anbefaling.
Vil du tjekke en håndværker inden du skriver under?
Gratis håndværkertjek →Hvilke offentlige kilder bruger vi?
En vigtig pointe om det danske marked er, at ikke alle håndværkere har en offentlig omdømmehistorik. Det er ikke nødvendigvis et dårligt tegn — men det betyder, at du ikke kan læne dig op ad anmeldelser alene. Vi kombinerer derfor flere datakilder, så en virksomhed kan vurderes, selv om den fx ikke har en Trustpilot-profil.
Kilder Bygpas samler på hver virksomhed
Offentligt tilgængelige registre og platforme vi tjekker automatisk.
Pointen er, at mange håndværkere ingen anmeldelser har at gå efter. For dem bliver CVR-alder, regnskaber og ejerforhold de vigtigste signaler. Det er derfor Bygpas samler flere datakilder end anmeldelser alene — fordi en stor del af branchen er usynlig på Trustpilot.
Konkurser i byggeriet
Konkurshistorik er et af de tungeste signaler i vores model — både fordi den er hårdfaktuel, og fordi den ofte gentager sig. En konkurs behøver ikke betyde uærlighed, men mønsteret med samme ejere bag flere konkursramte selskaber er en rød linje i vores scoring.
Konkurser i bygge- og anlægsbranchen
Tal fra Danmarks Statistik og Creditsafe, opgjort pr. år.
Selv om kurven er på vej ned, er niveauet stadig højt historisk set. Over 1.000 byggevirksomheder er gået konkurs på et år, hvilket svarer til omkring 3 om dagen. Det er derfor det ikke er overdrevet at tjekke CVR-status, inden du betaler en regning.
En konkurs annullerer ikke automatisk en kundes krav, men den begrænser i praksis mulighederne for at få erstatning markant. Jo længere tid der er mellem kontraktunderskrift og opdaget problem, jo mindre sandsynligt er det at du ser pengene igen. Derfor vejer ejer- og konkurshistorik særligt tungt i vores model.
Hvad betyder det for dig som boligejer?
Tallene her er ikke designet til at gøre dig bange. Langt de fleste danske håndværkere driver seriøse og velfungerende virksomheder. Men når over 1.000 byggevirksomheder går konkurs på et år, og Byggeriets Ankenævn afslutter hundredvis af klagesager, er det værd at bruge et par minutter på at tjekke virksomheden inden du skriver under.
De fleste boligejere vi taler med er overraskede over hvor meget information der faktisk ligger åbent tilgængeligt — regnskaber hos Erhvervsstyrelsen, ejerhistorik i CVR, autorisationer hos Sikkerhedsstyrelsen, anmeldelser på Trustpilot. Problemet er ikke adgangen til data. Problemet er at det tager timer at samle selv, og de fleste af os har ikke tid eller økonomisk baggrund til at tolke det.
Det er derfor Bygpas findes. Vi samler kilderne for dig og oversætter dem til ét tal og en menneskelig vurdering.
Metodologi og kilder
Officielle kilder brugt i denne artikel: Danmarks Statistik (bygge- og anlægsstatistik samt konkursstatistik, tabel KONK4), Byggeriets Ankenævn (årsberetning 2023), Erhvervsstyrelsen (CVR-registret), Sikkerhedsstyrelsen (sik.dk, autorisationsregister), Statstidende (konkursdekreter) og Creditsafe (konkursstatistik).
Afgrænsning: Tal for "bygge og anlæg" dækker NACE-brancherne for byggeri, bygge-installation, færdiggørelse og specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed. Enkeltmandsvirksomheder uden offentlige regnskaber indgår i CVR-tal, men ikke i regnskabsopgørelser.
Forbehold: Tallene er et øjebliksbillede pr. april 2026 og vil blive opdateret, når Danmarks Statistik og andre kilder udgiver nye opgørelser. Bygpas' scoringsmodel er algoritmisk og kan i enkelttilfælde afvige fra en ekspertvurdering. Artiklen udgør ikke juridisk rådgivning.
Kontakt for fuldt kildemateriale: kontakt@bygpas.io
Er du journalist?
Vi deler gerne anonymiserede udtræk, aggregerede brancheopgørelser og kommentarer til aktuelle sager om håndværker-svindel og byggeri. Kontakt Rasmus Kristensen direkte.
rasmus@bygpas.ioDatagrundlag bliver opdateret løbende
Denne side er levende. Vi opdaterer tallene kvartalsvis efterhånden som nye årsregnskaber aflægges, nye konkursdekreter offentliggøres, og vores analysesystem gennemgår flere virksomheder. Hvis du vil have besked, når vi udgiver et nyt dataindblik, kan du tilmelde dig Bygpas-nyhedsbrevet på forsiden.