Alt, hvad du har brug for at vide om en håndværkervirksomhed, ligger offentligt tilgængeligt. Stiftelsesår, regnskaber, ejerforhold, autorisationer, klagesager, anmeldelser. Oplysningerne er ikke hemmelige — de ligger bare spredt over otte forskellige kilder med hver sit sprog. Og ingen boligejer har en aften til at samle dem, før kontrakten skal underskrives.

Øjeblikket med kuglepennen i hånden

Der er et bestemt øjeblik i ethvert renoveringsprojekt, som ingen forbereder dig på. Det er ikke første spadestik, og det er ikke afleveringen. Det er øjeblikket lige før du skriver under — hvor du sidder med en kontrakt om et beløb, der for de fleste er blandt de største, de nogensinde forpligter sig til, og hvor alt, du ved om modparten, er et firmanavn, en hjemmeside og et godt førstehåndsindtryk.

I det øjeblik melder spørgsmålene sig: Hvor længe har virksomheden egentlig eksisteret? Hvordan ser økonomien ud? Hvem ejer den? Har den de autorisationer, arbejdet kræver? Er der klagesager? Hvad siger tidligere kunder — på tværs af platforme, ikke bare dem virksomheden selv fremhæver?

De fleste boligejere kan ikke svare på et eneste af dem. Og skriver under alligevel.

Oplysningerne findes allerede

Svarene findes. Alle sammen. Offentligt. Gratis.

CVR-registret har stamdata: stiftelsesår, branchekode, status, adresse. Årsregnskaberne ligger frit tilgængelige med egenkapital, soliditet og resultat. Ejerforholdene er offentlige — inklusive hvilke andre selskaber ejeren har været involveret i. Sikkerhedsstyrelsen har en søgbar oversigt over el- og VVS-autorisationer. Byggeriets Ankenævn offentliggør klagesager. Og anmeldelserne ligger spredt over Trustpilot, Google og AnmeldHåndværker — tre platforme med hver deres udsnit af virkeligheden.

Problemet er ikke, at informationen er hemmelig. Problemet er, at den ligger spredt over en håndfuld forskellige datakilder, i formater der kræver, at man ved præcis hvad man kigger efter. Ét sted skal du kende forskel på "bruttofortjeneste" og "omsætning". Et andet sted skal du vide, at en autorisation slås op på CVR-nummer, ikke firmanavn. Et tredje sted skal du selv regne soliditetsgraden ud fra to tal i en PDF.

Det tager en aften at samle billedet. Ikke fordi noget enkelt opslag er svært — men fordi ingen har samlet det.

Asymmetrien

Det er ikke et personligt problem. Det er et strukturelt problem.

En håndværkervirksomhed, der afgiver et tilbud, kender sit eget regnskab, sin egen historik og sin egen ordrebeholdning. Boligejeren på den anden side af bordet kender — i de fleste tilfælde — ingenting. Og det er boligejeren, der bærer risikoen: betaler forud, lægger hus til, og står med konsekvenserne, hvis projektet går skævt.

Informationen, der kunne udligne det forhold, eksisterer allerede. Den er offentlig, fordi lovgivningen har besluttet, at den skal være det. Men i praksis er den utilgængelig — ikke ved hemmeligholdelse, men ved fragmentering. De fleste boligejere får aldrig samlet billedet, før de skriver under. Ikke fordi de er naive, men fordi det reelt kræver, at man kan navigere en håndfuld forskellige datakilder med hver sit sprog og sin egen logik.

At kunne grave i data burde ikke være et krav for at renovere sit hjem.

Derfor byggede jeg Bygpas

Jeg er softwareudvikler. At samle spredte data og gøre dem læsbare er præcis den slags problem, software løser godt. Og her ramte det noget, jeg mener er forkert: at adgangen til offentlige oplysninger i praksis afhænger af, om du tilfældigvis ved, hvor du skal lede.

Så jeg byggede værktøjet — ikke til mig selv, men til den boligejer der sidder med kontrakten.

Du indtaster et CVR-nummer eller et firmanavn, og Bygpas samler data fra 8 datakilder ét sted: CVR-registret, regnskaber via SelskabsInfo, autorisationer hos Sikkerhedsstyrelsen, klagesager hos Byggeriets Ankenævn, Byg Garanti-medlemskab, og anmeldelser fra Trustpilot, Google og AnmeldHåndværker. Du ser standardiserede nøgletal (lav/middel/høj), en skræddersyet tjekliste med spørgsmål du selv kan stille håndværkeren, og de rå tal med direkte link til kilden — så du selv kan verificere hvert eneste datapunkt.

Det, der tager en aften, tager under et minut. Resten er det samme: det er dig, der ser på tallene. Det er dig, der konkluderer.

Tjek din håndværker, før du skriver under

Bygpas er gratis. Login med en email — ingen kodeord, ingen kreditkort. Indtast et CVR eller et firmanavn — vi samler dataene.

Start tjek

Hvorfor Bygpas ikke bedømmer — med vilje

Det mest almindelige spørgsmål, jeg får, er: "Hvorfor giver I ikke bare hver virksomhed en karakter?"

Svaret er todelt. Den juridiske del først: virksomheder, der systematisk bedømmer andre virksomheders kreditværdighed, er kreditoplysningsbureauer og kræver tilladelse efter databeskyttelseslovens § 19. Datatilsynets vejledning fra oktober 2019 — den såkaldte Eniro-undtagelse — trækker grænsen tydeligt: man må gerne vise offentlige data med standardiseret kategorisering, så længe kategoriseringen er universel (samme tabel for alle virksomheder) og tydeligt forklaret. Man må ikke udtale domme om enkelte virksomheder. Bygpas er bygget på den rigtige side af den grænse, og vi har lagt hele vores kategoriseringsmetode åbent frem.

Den anden del er vigtigere: jeg mener faktisk, det er den rigtige model. En karakter ville kræve, at jeg vægter soliditet mod anmeldelser mod alder mod klagehistorik — for dig. Men dit projekt er ikke mit projekt. Et nyt tag stiller andre krav end en ny terrasse. Det, du har brug for, er ikke min konklusion. Det er det fulde billede, serveret så du kan danne din egen.

Derfor er kernen i Bygpas: 8 datakilder samlet ét sted. Du konkluderer selv.

Forretningsmodellen — og hvorfor den ser sådan ud

Bygpas tager ikke penge fra håndværkere for at blive vist. Vi sælger ikke leads. Vi har ingen interesse i at fremhæve én virksomhed over en anden — og det er en bevidst beslutning, ikke en tilfældighed. I det øjeblik et tjek-værktøj tjener penge på dem, der bliver tjekket, er det ikke længere dit værktøj.

I stedet betaler boligejerne — og kun for det, der koster os noget at levere. Det grundlæggende tjek er gratis og bliver ved med at være det. Den fulde rapport koster 49 kroner og samler regnskabsanalyse op til 5 år tilbage, ejerstruktur, anmeldelser på tværs af kilder og en afkrydsbar tjekliste — med 10 chat-spørgsmål til vores AI-rådgiver inkluderet. Har du brug for flere, koster 10 ekstra chatbeskeder 29 kroner.

Vi er 100% på kundens side. Det er ikke et slogan — det er den eneste forretningsmodel, der giver mening for et værktøj som det her.

Hvor vi er nu

Bygpas er bygget, og jeg finpudser stadig søgningen, så den lever op til de juridiske krav, før jeg åbner den bredt. Det er den rækkefølge, jeg har valgt: rigtigt først, hurtigt bagefter. Et værktøj, der skal hjælpe dig med at undgå overraskelser, må ikke selv være bygget på genveje.

Indtil da kan du komme langt på egen hånd. Vi har skrevet guides til de vigtigste opslag, du selv kan lave i dag:

Det, enhver boligejer bør vide

Hvis du står foran et renoveringsprojekt, er det her den ene ting, der er værd at vide, inden du sætter kuglepennen til papiret: informationen om virksomheden findes. Den er offentlig. Du har ret til at se den, og du skylder ikke nogen en undskyldning for at slå den op.

At tjekke en håndværker er ikke mistillid. Det er den samme omhu, som en bank viser, før den låner penge ud, og som enhver virksomhed viser, før den vælger en leverandør. Boligejere har bare aldrig haft et værktøj til det. Nu findes det.

Det er hele historien. Ikke et dramatisk vendepunkt — bare den observation, at oplysningerne lå der hele tiden, og at ingen havde gjort dem nemme at finde.

— Rasmus Kristensen
Grundlægger, Bygpas
Juni 2026