Mit eget renoveringsprojekt lærte mig, hvor svært det er at vide, om man kan stole på en håndværker — før det er for sent. Jeg stod med et tilbud i hånden, en tidsplan i hovedet og en kontrakt, der skulle underskrives. Og så gik det op for mig: jeg anede ikke, hvordan jeg fandt ud af, hvem jeg egentlig var ved at skrive kontrakt med.

Øjeblikket med kuglepennen i hånden

Der er et bestemt øjeblik i ethvert renoveringsprojekt, som ingen forbereder dig på. Det er ikke første spadestik, og det er ikke afleveringen. Det er øjeblikket lige før du skriver under — hvor du sidder med en kontrakt om et beløb, der for de fleste af os er blandt de største, vi nogensinde forpligter os til, og indser at alt hvad du ved om modparten, er et firmanavn, en hjemmeside og et godt førstehåndsindtryk.

Sådan sad jeg. Jeg havde mødt håndværkeren, fået tilbuddet, og alt virkede fornuftigt. Men da kuglepennen lå i hånden, meldte spørgsmålene sig: Hvor længe har virksomheden egentlig eksisteret? Hvordan ser økonomien ud? Hvem ejer den? Har den de autorisationer, arbejdet kræver? Er der klagesager? Hvad siger tidligere kunder — på tværs af platforme, ikke bare dem virksomheden selv fremhæver?

Jeg kunne ikke svare på et eneste af spørgsmålene. Og jeg var ved at skrive under alligevel.

Da jeg begyndte at grave

Jeg er ikke håndværker. Jeg er softwareudvikler. Så i stedet for at skrive under med det samme satte jeg mig ned og begyndte at lede efter svarene. Det viste sig, at de fandtes — alle sammen. Offentligt. Gratis.

CVR-registret havde stamdata: stiftelsesår, branchekode, status, adresse. Årsregnskaberne lå frit tilgængelige med egenkapital, soliditet og resultat. Ejerforholdene var offentlige — inklusive hvilke andre selskaber ejeren havde været involveret i. Sikkerhedsstyrelsen havde en søgbar oversigt over el- og VVS-autorisationer. Byggeriets Ankenævn offentliggør klagesager. Og anmeldelserne lå spredt over Trustpilot, Google og AnmeldHåndværker — tre platforme med hver deres udsnit af virkeligheden.

Problemet var ikke, at informationen var hemmelig. Problemet var, at den lå spredt over en håndfuld forskellige datakilder, i formater der kræver, at man ved præcis hvad man kigger efter. Ét sted skulle jeg kende forskel på "bruttofortjeneste" og "omsætning". Et andet sted skulle jeg vide, at en autorisation slås op på CVR-nummer, ikke firmanavn. Et tredje sted skulle jeg selv regne soliditetsgraden ud fra to tal i en PDF.

Det tog mig timer at samle billedet. Ikke fordi noget enkelt opslag var svært — men fordi ingen havde samlet det.

Asymmetrien

Det var dér, det gik op for mig, at mit problem ikke var et personligt problem. Det var et strukturelt problem.

En håndværkervirksomhed, der afgiver et tilbud, kender sit eget regnskab, sin egen historik og sin egen ordrebeholdning. Boligejeren på den anden side af bordet kender — i de fleste tilfælde — ingenting. Og det er boligejeren, der bærer risikoen: betaler forud, lægger hus til, og står med konsekvenserne, hvis projektet går skævt.

Informationen, der kunne udligne det forhold, eksisterer allerede. Den er offentlig, fordi lovgivningen har besluttet, at den skal være det. Men i praksis er den utilgængelig — ikke ved hemmeligholdelse, men ved fragmentering. De fleste boligejere får aldrig samlet billedet, før de skriver under. Ikke fordi de er naive, men fordi det reelt kræver, at man kan navigere en håndfuld forskellige datakilder med hver sit sprog og sin egen logik.

Jeg kunne gøre det, fordi det at grave i data tilfældigvis er mit fag. Det burde ikke være et krav.

Derfor byggede jeg Bygpas

Bygpas er det værktøj, jeg selv ønskede, jeg havde haft, da jeg sad med kuglepennen i hånden.

Du indtaster et CVR-nummer eller et firmanavn, og Bygpas samler data fra 8 datakilder ét sted: CVR-registret, regnskaber via SelskabsInfo, autorisationer hos Sikkerhedsstyrelsen, klagesager hos Byggeriets Ankenævn, Byg Garanti-medlemskab, og anmeldelser fra Trustpilot, Google og AnmeldHåndværker. Du ser standardiserede nøgletal (lav/middel/høj), en skræddersyet tjekliste med spørgsmål du selv kan stille håndværkeren, og de rå tal med direkte link til kilden — så du selv kan verificere hvert eneste datapunkt.

Det, der tog mig timer, tager under et minut. Resten er det samme: det er dig, der ser på tallene. Det er dig, der konkluderer.

Tjek din håndværker, før du skriver under

Bygpas er gratis. Login med en email — ingen kodeord, ingen kreditkort. Indtast et CVR eller et firmanavn — vi samler dataene.

Start tjek

Hvorfor Bygpas ikke bedømmer — med vilje

Det mest almindelige spørgsmål, jeg får, er: "Hvorfor giver I ikke bare hver virksomhed en karakter?"

Svaret er todelt. Den juridiske del først: virksomheder, der systematisk bedømmer andre virksomheders kreditværdighed, er kreditoplysningsbureauer og kræver tilladelse efter databeskyttelseslovens § 19. Datatilsynets vejledning fra oktober 2019 — den såkaldte Eniro-undtagelse — trækker grænsen tydeligt: man må gerne vise offentlige data med standardiseret kategorisering, så længe kategoriseringen er universel (samme tabel for alle virksomheder) og tydeligt forklaret. Man må ikke udtale domme om enkelte virksomheder. Bygpas er bygget på den rigtige side af den grænse, og vi har lagt hele vores kategoriseringsmetode åbent frem.

Den anden del er vigtigere: jeg mener faktisk, det er den rigtige model. En karakter ville kræve, at jeg vægter soliditet mod anmeldelser mod alder mod klagehistorik — for dig. Men dit projekt er ikke mit projekt. Et nyt tag stiller andre krav end en ny terrasse. Det, du har brug for, er ikke min konklusion. Det er det fulde billede, serveret så du kan danne din egen.

Derfor er kernen i Bygpas: 8 datakilder samlet ét sted. Du konkluderer selv.

Forretningsmodellen — og hvorfor den ser sådan ud

Bygpas tager ikke penge fra håndværkere for at blive vist. Vi sælger ikke leads. Vi har ingen interesse i at fremhæve én virksomhed over en anden — og det er en bevidst beslutning, ikke en tilfældighed. I det øjeblik et tjek-værktøj tjener penge på dem, der bliver tjekket, er det ikke længere dit værktøj.

I stedet betaler boligejerne — og kun for det, der koster os noget at levere. Det grundlæggende tjek er gratis og bliver ved med at være det. Den fulde rapport koster 49 kroner og samler regnskabsanalyse op til 5 år tilbage, ejerstruktur, anmeldelser på tværs af kilder og en afkrydsbar tjekliste — med 10 chat-spørgsmål til vores AI-rådgiver inkluderet. Har du brug for flere, koster 10 ekstra chatbeskeder 29 kroner.

Vi er 100% på kundens side. Det er ikke et slogan — det er den eneste forretningsmodel, der giver mening for et værktøj som det her.

Hvor vi er nu

Bygpas er bygget, og jeg finpudser stadig søgningen, så den lever op til de juridiske krav, før jeg åbner den bredt. Det er den rækkefølge, jeg har valgt: rigtigt først, hurtigt bagefter. Et værktøj, der skal hjælpe dig med at undgå overraskelser, må ikke selv være bygget på genveje.

Indtil da kan du komme langt på egen hånd. Vi har skrevet guides til de vigtigste opslag, du selv kan lave i dag:

Det jeg ville ønske, nogen havde sagt til mig

Hvis du står foran et renoveringsprojekt, er det her den ene ting, jeg ville ønske, nogen havde sagt til mig, før jeg sad med kuglepennen i hånden: informationen om virksomheden findes. Den er offentlig. Du har ret til at se den, og du skylder ikke nogen en undskyldning for at slå den op.

At tjekke en håndværker er ikke mistillid. Det er den samme omhu, som en bank viser, før den låner penge ud, og som enhver virksomhed viser, før den vælger en leverandør. Boligejere har bare aldrig haft et værktøj til det. Nu findes det.

Det er hele historien. Ikke et dramatisk vendepunkt — bare en kontrakt, et spørgsmål jeg ikke kunne besvare, og en erkendelse af, at det spørgsmål fortjente et bedre svar end "kryds fingre".

— Rasmus Kristensen
Grundlægger, Bygpas
Juni 2026